| 14.45 | DR2 Tema: De danskes øer - Ertholmene |
| Verdens smukkeste fæstning. Noget af et postulat måske, men døm selv, når vi besøger Christiansø og Frederiksø langt ude i Østersøen. Klipperne, de historiske fæstningsanlæg, de gule huse, havet, fuglene og den frodige vegetation gør øerne til noget helt unikt. Men skønheden kommer også indefra, nemlig fra de ca. 100 mennesker, der bor på Ertholmene året rundt og som ofte under barske vilkår sørger, for at øerne ikke bare er et museum, men et levende samfund. www.dr.dk/dr2tema Sendt første gang 14.07.01
|
| 14.45 | DR2 Tema: De danskes øer - Ertholmene |
| 16.45 | Bleak House (8:8) |
| Prisbelønnet engelsk dramaserie fra 2005. (Bleak House) Ågerkarlen Smallweed har fået nys om lady Dedlocks hemmelige fortid, og han er ikke sen til at bruge sin viden. Ada er blevet gravid, men hun er bekymret for Richard, der er sygeligt besat af den komplicerede, årelange Jarndyce-arvesag. Woodcourt frier til Esther, men selv om hun elsker ham, føler hun sig bundet til sit tilsagn over for John Jarndyce. Samtidig finder Jarndyce-sagen endelig sin afslutning. Esther: Anna Maxwell Martin. Lady Dedlock: Gillian Anderson. Jarndyce: Denis Lawson. Manuskript: Andrew Davies efter Charles Dickens' roman. Instruktion: Justin Chadwick.
|
| 17.40 | HeartlandsSurround16:9 |
| Engelsk komedie fra 2002. (Heartlands) Colin er en stille fyr, der mest af alt går op i at spille dart nede på den lokale pub. Men da hans kone Sandra af ren kedsomhed forlader ham til fordel for vennen Geoff, og de sammen tager til en stor dartturnering i Blackpool, beslutter Colin sig for at følge efter dem på sin knallert og vinde Sandra tilbage. På sin rejse møder han en række mennesker, der gør ham en smule klogere på livet. Colin: Michael Sheen. Ron: Mark Addy. Geoff: Jim Carter. Sandra: Jane Robbins. Manuskript: Paul Fraser. Instruktion: Damien O'Donnell.
|
| 19.10 | Tidsmaskinen |
| Aftenens Tidsmaskine ser på ægteskabet. Vi dykker ned i vores arkiver og kigger på alt fra bryllup til skilsmisser gennem tiden. Engang giftede man sig af praktiske grunde, siden hen af kærlighed. Nogle kom til at leve papirløst, andre åbnede deres ægteskab for nye kærester. Og så var der den gang, hvor parterapi ikke fandtes. Vi møder også en kvinde, der blev træt af altid at være den evige brudepige. Journalisten Barbara Gram fik danskerne op af stolen, da hun giftede sig med sig selv. En historie de fleste kender, men aldrig har fået fortalt. Sendt første gang 21.10.07
|
| 20.00 | DR2 Tema: Når Østen drager |
| I 60erne og 70erne drog tusindvis af hippier afsted til Østen i en søgen efter guddommelig oplysning, frie stoffer eller et "rent" liv. De fleste af dem rejste hjem igen - men nogen blev derude. Itsi Bitsi, tag mig med til Nepal, sang de. www.dr.dk/dr2tema Temaet er sendt første gang 14.04.07.
|
| 20.00 | DR2 Tema: Når Østen drager |
| 20.03 | Hippie Masala (1:2)16:9 |
| Schweizisk dokumentarfilm fra 2006. Indiske bønder antog, at en voldsom tørke i Vesten lå bag de unge vesterlændinges udvandring! Østens hellige mænd så den mere rigtigt som en søgen efter åndelighed. Cesare fra Italien rejste ud for at blive yogi; Robert fra Holland fungerede slet ikke i Europa; Meera ville leve i askese...
|
| 21.05 | Itsi-Bitsi16:9 |
| Dansk dokumentarfilm fra 2007. Trippet til Østen var hippietidens dannelsesrejse. I dokumentaren Itsi-Bitsi fortæller Ib Michael, Troels Kløvedal, Stig Møller og Lama Ole og Hannah Nydahl om at rejse ud for at rejse ind, om bevidsthedsudvidende oplevelser med eksotiske religioner og stoffer, om troen på at lykken lå og ventede derude, om at vende hjem til en kold tyrker. Nogle blev mentalt derude, andre drog videre, men ingen blev nogensinde den samme igen.
|
| 21.25 | Østen for Paradis16:9 |
| Dansk dokumentarfilm fra 2007. Danske skæbnemøder med Østens mystik, bl.a. Sille, Troels Kløvedals datter, der opsøger spiritualiteten i Nepal; Lars der kæmper for at redde Kathmandus gadebørn, og Walter der droppede pop-karrieren og nu lever som orange thai-munk. Dokumentar om dem der følger drømmen og nu lever det helt anderledes liv derude.
|
| 21.55 | Hippie Masala (2:2)16:9 |
| Schweizisk dokumentarfilm fra 2006 Cesare fra Italien kunne ikke finde sin plads i Europa - i Indien blev han yogi bosiddende i en hule! Robert fra Holland røg hash og turede rundt på Ibiza; i Østen faldt han til ro og blev familiefar - og en fremragende maler og musiker. Meera fra Belgien søger den indre ro gennem askese i tæt samklang med dyrene omkring hende; Hanspeter fra Schweiz blev bonde. Hvad ville min far mon tænke? spørger han. - Og tvillingerne fra Sydafrika, Erica og Gilian, drog til Goa, hvor det vilde partyliv fortsætter, men hvor de også lever af at fabrikere hippietøj.
|
| 22.30 | Deadline |
| Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Jacob Rosenkrands Larsen. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
|
| 22.50 | Profession: Reporter16:9 |
| Italiensk prisbelønnet drama fra 1975. (Professione: reporter) Den udbrændte journalist David Locke er i Afrika for at lave en tv-dokumentar om en oprørsbevægelse. På sit hotel opdager han, at gæsten på naboværelset, våbenhandleren Robertson, er død af et hjerteanfald. En pludselig indskydelse får ham til at bytte identitet med den afdøde. Udstyret med Robertsons pas og lommebog begiver han sig gennem Europa. Undervejs møder han en ung kvinde, men det er svært at flygte fra sig selv, og nu forfølges Locke også af Robertsons fortid. Michelangelo Antonionis atmosfæremættede mesterværk modtog en Bodil for bedste europæiske film. David Locke: Jack Nicholson. Pigen: Maria Schneider. Rachel Locke: Jenny Runacre. Manuskript: Mark Peploe, Peter Wollen og Michelangelo Antonioni. Instruktion: Michelangelo Antonioni.
|
| 00.50 | Familie på livstid (30) |
| Amerikansk Emmy-belønnet komedieserie. (Arrested Development) Bluth-firmaets indefrosne værdier er blevet frigjort, og Michael bønfalder sin grådige familie om ikke at sælge deres aktier, så familien kan beholde kontrollen over firmaet. Tobias og Buster går på dragklub uden at opdage, at alle kvinderne på stedet i virkeligheden er mænd. Eller næsten alle. Buster løber nemlig ind i en gammel flamme - Lucille 2.
|
| 01.10 | Trailer Park Boys (20) |
| Canadisk komedieserie. (Trailer Park Boys) Det er årsdagen for mr. Laheys afskedigelse fra politiet. Ikke nogen glad dag, og da Ricky sender en ishockeypuck gennem vinduet, er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Mr. Lahey hopper i sin gamle politiuniform - og sin paryk. Nu skal der ryddes op i Sunnivale Trailer Park.
|
| 01.35 | Godnat |